Angstlidelser findes i forskellige former og sværhedsgrader, fra milde til svært invaliderende symptomer, der går så meget ud over livskvaliteten, at man ikke kan føre et normalt liv.

Angst består af kropslige, følelsesmæssige, tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer, som optræder i forskellige former og sværhedsgrader, afhængig af angstlidelsen. De forskellige symptomer forstærker gensidigt hinanden og kan føre til en ond cirkel, hvor angsten vokser.

Angstsymptomerne kan opdeles i 4 grupper:

1. Psykiske symptomer, lige fra den lettere nervøsitet og uro til den voldsomme panikfølelse med angst for at dø eller blive sindssyg.
2. Kropslige/fysiske symptomer som hjertebanken, rysten, svedtendens, mavesymptomer og svimmelhed.
3. Ængstelige tanker omkring, hvad der vil ske, f.eks. forestillinger om faretruende begivenheder, udvikling af sygdom eller død.
4. Undvigelsesfærden, flugten fra den angstvoldende situation eller sted hvor angsten er indtruffen.

Behandling af angst:

Behandling af angst følger de grundlæggende kognitive principper og består af både en tankemæssig (kognitiv) del og en adfærdsmæssig del (eksponering). Da hver angstproblematik har sine individuelle aspekter, vil der også være forskel på, hvad der vægtes og hvad der inddrages i behandlingsforløbet.

Kontakt mig her

Depression er en af de almindeligste psykiske sygdomme. Hver femte eller sjette af os udvikler symptomer på depression på et tidspunkt i livet, og man kan have det i forskellige grader. Flere kvinder end mænd får en depression.

Når man har en depression, er man nedtrykt gennem længere tid uden årsag. Nedtryktheden varierer fra tristhed til sort melankoli og dyb fortvivlelse. Evnen til at føle glæde, lyst eller interesse for livet er forsvundet. Man er mere træt end normalt og har en fornemmelse af, at livet er tungt eller uoverkommeligt. Man mangler overskud til at klare hverdagens aktiviteter (Bertelsen et al 2010).

Tegn på depression kan være, at:

• man føler sig trist, nedtrykt og træt over en længere periode uden at kunne pege på en årsag
• man mister interessen for de fleste ting og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft
• man bebrejder sig selv og føler skyld over at have det som man har det
• man mangler selvtillid og livet virker meningsløst og uden betydning
• man ikke kan koncentrere sig som sædvanligt
• man isolerer sig og orker ikke socialt samvær
• søvnkvaliteten er dårlig; man vågner ofte om natten eller tidligt om morgenen – eller man sover for meget
• man enten har stærkt nedsat eller overdreven appetit
• der kan forekomme selvmordstanker

Fysiske smerter, hovedpine, spændinger og søvnløshed kan være de første tegn på en begyndende depression. Angst er ofte også et centralt symptom ved depression og er tit forbundet med stress.

Behandling af depression:

Behandlingen og samtalen består af de grundlæggende kognitive principper: En tankemæssig del, som handler om at lære at registrere, evaluere og nuancere sin tænkning, og en adfærdsmæssig del, som

handler om at lære nye problemløsningsstrategier. Evt. teste sig selv af i nogle af de situationer, man måske undgår – og metoder og strategier til ganske enkelt at ”håndtere livet lettere”.

I et depressionsbehandlingsforløb vil der evt. også være fokus på:

• hvilke aktiviteter, der giver energi og hvilke, der dræner
• hvordan søvn og appetit har det – og hvordan det kan påvirkes
• motion i rette mængder og med rette formål
• dagsrytme og aktivitetsniveau
• samvær med andre – og hvordan det skal balanceres

Kontakt mig her

Stress er ikke en diagnose men en tilstand, som opstår, når vi er psykisk overbelastede – men stress kan føre til langvarig sygdom. Forskning viser at samtaleterapi er effektivt mod stress.

Man kan definere stress som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.

Mennesker får alle forskellige grader af symptomer, når vi er stressede. Nogle får fysiske symptomer som ondt i maven eller bliver anspændte og får hovedpine, andre får mere psykiske symptomer og bliver triste. Atter andre får mere adfærdsmæssige symptomer som for eksempel søvnløshed. Pointen er, at vi hver især har vores egne stresssymptomer, som er signaler fra kroppen på, at der er noget galt, og at vi bør gøre noget.

Stress er en fysisk reaktion på ubalance –  en situation, som vi ikke kan blive ved med at håndtere. Kroppen er i alarmberedskab, fordi den har opfanget signaler om fare – den er kort sagt beredt på kamp eller flugt! Kroppen udsender derfor mere eller mindre kraftige signaler, som skal få os til at blive opmærksomme på, hvordan det egentlig står til med os.

Fysiske og psykiske signaler på stress:

Fysiske signaler

• Hovedpine
• Hjertebanken
• Svedeture
• Nedsat immunforsvar – hyppige infektioner
• Appetitløshed
• Svimmelhed
• Diarré
• Rysten på hænderne
• Nedsat lyst til sex

Psykiske signaler

• Træthed og søvnproblemer
• Hukommelsesbesvær
• Ulyst
• Anspændthed
• Koncentrationsbesvær
• Utålmodighed
• Angst for almindelige problemer – en uforklarlig angst
• Depression

Behandling af stress:

Det vigtigste er at finde ud af, om symptomerne skyldes stress eller ej. Hvis de er stressbetingede, må man identificeret årsagerne.

Kognitiv adfærdsterapi som stressbehandling har vist sig meget effektiv, idet den påvirker både overdrevne og uhensigtsmæssige tanker, kropslige og følelsesmæssige symptomer og adfærd. I kognitiv adfærdsterapi anvendes konkrete øvelser og strategier i forsøget på at ændre på de livsomstændigheder og antagelser, der får individet til at opleve, at kravene overstiger de personlige ressourcer.

Kontakt mig her

Autisme spektrum forstyrrelser er en række psykologiske udviklingsforstyrrelser, der giver udfordringer for evnen til socialt samspil, kontakt og kommunikation med omverdenen. Vanskelighederne hænger sammen med en nedsat evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. I mange tilfælde vil der også være sprogforstyrrelser, både for det talte og det forståede sprog, og adfærdsforstyrrelser i form af stereotype gentagne aktiviteter og meget begrænsede interesser. Nogle mennesker med en autisme spektrum forstyrrelse har en begrænset evne til at lære og følger ikke den udvikling, andre mennesker gennemgår, men forbliver på et ikke-alderssvarende udviklingsniveau. Forstyrrelsen viser sig allerede i barndommen og har konsekvenser for barnets evne til kommunikere med sine forældre og i et begrænset socialt samspil med andre børn.

Mennesker med autisme vil på et tidspunkt i livet opleve at føle og tænke anderledes en andre neurotypiske mennesker, hvilket kan have konsekvenser til følge. En kendt strategi for mennesker med autisme er at de ofte vælger at isolere sig fra omverdenen.

Autisme spektrum forstyrrelser spænder over infantil autisme, atypisk autisme og hvad der tidligere blev kaldt for Aspergers syndrom. De forskellige diagnoser har varierende sværhedsgrad, ligesom der også kan være store individuelle forskelle.

Kognitive udfordringer ved autisme:

• Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen – ”Theory of Mind”
• Manglende evne til at skabe sammenhæng – Central kohærens
• Forstyrrelse i de eksekutive funktioner

Autisme spektrum forstyrrelse ses meget ofte i kombination med andre psykiske lidelser, især forskellige former for angst, såsom social angst, fobi og OCD. Autisme spektrum forstyrrelser ses også tit sammen med ADHD og adfærdsforstyrrelser (Simonoff et al. 2008).

Behandling af autisme:

Autisme kan ligesom de fleste andre psykiske lidelser behandles på mange forskellige måder. Den konkrete behandling afhænger af en række faktorer som; symptomer, omfang, personlighedsprofil, intelligensniveau osv. Derfor kan den respektive behandling variere fra person til person. Et grundlæggende element i en målrettet behandling er at behandleren har et stort, bredt kendskab og viden om autisme for at kunne tilpasse samtaleterapien og rådgivningen. Uanset behandlingsform eller metode skal denne tilpasses det enkelte menneskes måde at være i og forstå verden på.

Med den rette hjælp bliver mennesker med autisme spektrum forstyrrelser ofte bedre til at håndtere sociale situationer og kommunikation, hvilket giver en væsentligt lettere dagligdag. Man kan derfor sagtens opnå en høj livskvalitet som voksen med en autisme spektrum forstyrrelse.

Jeg hjælper med en grundig indføring i autisme på et teoretisk plan, hvor vi sammen tager udgangspunkt i de ressourcer og forudsætninger barnet/den unge eller familien har.

Den teoretiske viden forøges far gang til gang og bliver dermed implementeret i klientens/familien livsverden, hvor der sideløbende bliver udarbejdet metoder, strategier og støtteprogrammer for at forbedre den enkeltes eller familiens hverdag.

Kontakt mig her

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse med symptomerne opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD giver forstyrrelser i personens opmærksomhed og aktivitet.

ADHD står for Attention Deficit / Hyperactivity Disorder.

ADHD er karakteriseret ved kernesymptomerne:

• Opmærksomhedsforstyrrelse
• Hyperaktivitet
• Impulsivitet

Mennesker med ADHD har primært svært ved at koncentrere sig, skabe overblik og struktur og ved at planlægge og gennemføre aktiviteter.

Det kan bl.a. være svært at sidde stille, at vente på tur, at følge de sociale spilleregler, at fuldføre sine opgaver, huske aftaler og styre sine følelser.

Disse vanskeligheder kan give personer med ADHD problemer på mange områder i livet; i skolen, under uddannelse, på job, og i forhold til familier, partner og venner. Ofte kan være svært at få en almindelig dagligdag til at fungere.

ADD står for Attention Deficit Disorder, dvs. forstyrrelse af opmærksomheden, hvor H´et for hyperaktivitet i ADHD er udeladt. ADD bruges således, når der overvejende eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden.

Behandling af ADHD/ADD:

Der kan i behandling af ADHD/ADD anvendes mange forskellige former for terapeutisk støtte til børn og voksne med ADHD. Formålet er at opnå bedre funktion i hverdagen – altså at lære at leve med sin ADHD/ADD.

Det vil være forskelligt hvilke typer behandling, der er relevant for den enkelte.

Udgangspunktet i behandling af såvel børn som voksne er psykoedukation, det vil sige information om ADHD/ADD generelt, og om hvordan lige præcis denne persons ADHD/ADD kommer til udtryk. Desuden information om støttemuligheder og hjælp til at forstå, hvad ADHD/ADD betyder for den måde, man opfører sig på og reagerer i hverdagen. Det er forståelsen af ADHD/ADD, der giver mulighed for at tilpasse barnets /den voksnes miljø, således at personen i højere grad er i stand til at klare sig hensigtsmæssigt og selvstændigt i hverdagen.

Kontakt mig her

Lavt selvværd er en problemstilling, som mange af os kender. Dit selvværd er et udtryk for, hvordan du ser dig selv og dit eget værd. Hvis du lider af lavt selvværd, så er der nogle aspekter af dig selv, som du ikke anser som gode nok.

Når lavt selvværd bliver et langvarigt problem, kan det have en skadelig effekt på vores mentale helbred og føre til en lang række andre tilstande, som vi gerne vil undgå. Lavt selvværd kan anses for at være årsag til rigtig mange former for psykisk lidelse, herunder spiseforstyrrelse, selvskade, OCD, depression og forskellige angstformer.

Dårligt humør, negative tanker og destruktive følelser er ofte på spil ved lavt selvværd. Nogle mennesker med lavt selvværd isolerer sig og trækker sig ind i sig selv, andre kan være udadreagerende. Ved lavt selvværd er er man oftest usikker, bebrejder sig selv og er selvkritisk. Ofte føles der skam, bekymring, frustration og vrede. Mennesker med konstant lavt selvværd bliver ofte trætte, anspændte og energiforladte.

Behandling af lavt selvværd:

Kognitiv adfærdsterapi går ud på at udfordre de negative forestillinger om sig selv. Jeg træner dig i at vurdere situationer mere nuanceret og i at få øje på beviser, der kan pege mod, at du faktisk er mere værd end først antaget.

Samtidig undersøger jeg sammen med dig dine adfærdsmønstre for at identificere, om der er noget, der vedligeholder de negative overbevisninger. Det kan være adfærd, hvor du undgår social interaktion eller faglige udfordringer for ikke at risikere at falde igennem og blive dømt negativt. Samtaleforløbet handler derfor også om at hjælpe dig ud i situationer, som du normalt ville undgå for at øve dig i at håndtere disse bedre.

Kontakt mig her